Datalogforeningen

18/02 2015 10:25

Faglig Aften d. 24. marts 2015: Quantum Moves


Kategori: Generelt
Skrevet af: janne

Foredragsholder: Jacob Sherson, centerleder ved AU Ideas Center for Community Driven Research og lektor ved Institut for Fysik og Astronomi

Citizen science er et felt i rivende udvikling og har allerede bidraget med store forskningsfremskridt inden for felter så forskellige som mikrobiologi, neurovidenskab og astronomi. I foredraget vil Jacob Sherson fortælle om Aarhus-projektet scienceathome.org, hvis første spil; Quantum Moves, sigter mod at hjælpe til udviklingen af en kvantecomputer. Spillet er over det sidste års tid blevet spillet mere end 400.000 gange og analyser af spilleresultaterne demonstrerer tydeligt, at spillerne er moderne computeralgoritmer klart overlegne i at formulere lovende strategier. Ved at kombinere dette med computerens evne til at finjustere løsninger, er der udviklet en ny hybrid optimering, der langt overgår begge enkeltvis. 

Tid og sted: Kl. 19.30 i Store Auditorium hos Incuba på Åbogade 15