Datalogforeningen

09/05 2014 10:06

Faglig Aften d. 21. maj 2014: Datalogiens og datamaskinernes historie


Kategori: Generelt
Skrevet af: janne

Foredragsholder: Erik Meineche Schmidt

Baseret på sine forelæsninger i det introducerende datalogi-kursus "Perspektiverende datalogi" vil Erik Meineche Schmidt diskutere nogle af de vigtigste højdepunkter i datalogiens og datamaskinernes primært tidlige historie. Vægten vil være på datamaskiners rolle som "matematik-maskiner", men der vil også blive talt om deres rolle som simulerings- og kommunikationsmaskiner. 

Om foredragsholderen: Erik Meineche Schmidt arbejder som rådgiver for universitetsledelsen på Aarhus Universitet. Han er forhenværende dekan for Det Naturvidenskabelige Fakultet ved AU, tidligere forsker og underviser i datalogi ved AU og har været med siden "datalogi kom til AU" i slutningen af 1960'erne. 

Tid og sted: Kl. 19.30 i Store Auditorium hos Incuba på Åbogade 15.